Vild med vand SOMMER CAMP
Tidspunkt
31.07.2024 kl. 00.00 - 02.08.2024 kl. 24.00
Sted
Maglegårdsbadet
Beskrivelse


 


Et tilbud til børn i alderen 7-13 år, som er glade for vand og vil tilbringe 5 dage sammen med andre vand glade børn i slutningen af deres sommerferie, arrangereret af Roskilde svømning. 

VILD MED VAND dagene består af en masse aktiviteter i vand – ca. 2 x 1.5 time i svømmehallen om dagen. I svømmehallen bliver der lavet forskellige sjove vandrelaterede aktiviteter og lege, som udfordrer børnene på det niveau de kommer med, dog skal man kunne lide at få hovedet under vand.

Når vi ikke er i svømmehallen, laver vi aktiviteter og lege på plænen ved siden af. Det kan være forskellige samarbejdsøvelser, stafetter, boldspil eller øvelser som kan indgå i den aktivitet, som senere skal foregå i svømmehallen. Eks. Forberedelse til livredning.

Dagene kommer til, at suse af sted, og det er trætte børn, der bliver hentet om eftermiddagen.

 

VILD MED VAND Campen kommer til at foregår mandag-fredag uge 31 fra kl. 9-15.00. Børnene kan dog ved behov blive afleveret kl. 8 Ligeledes fra kl. 15-16 er der mulighed for at blive passet. Dette vil vi gerne vide på forhånd.

Hver morgen bliver børnene modtaget af en flok friske uddannede instruktører fra Roskilde Svømning som er klar til sjov og leg.

Vi sørger for frugt og saftevand dagen igennem. Husk en god stor madpakke. Den sidste dag serverer vi boller om eftermiddagen.

Du behøver ikke være medlem af Roskilde Svømning for, at kunne deltage i vores VILD MED VAND Camp, du skal blot oprette en profil for at kunne tilmelde dig. Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at melde dig til og sig det samtidig til dine venner

Tilmeldingen er bindende. Pris 1625 kr.

Alle børn vil modtage en lille Goodiebag.

 

Ved tilmelding til VILD MED VAND CAMP samtykker I samtidig  at Roskilde Svømning må tage fotos og benytte i forbindelse med promovering. Der vil aldrig være tale om portrætter men derimod billeder taget i det store perspektiv. Hvis ikke dette ønskes, bedes I sende en mail til svømmeskoleleder Rikke Møller

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til os på: svoemmeskole@roskilde-svoemning.dk

Mvh

Rikke Møller, Svømmeskoleleder

Roskilde Svømning

 

Roskilde Svømning