Børn øvede

Info

Børn øvede                           


Alder 8 - 12 år.

Holdet er for vandglade piger og drenge, som gerne vil dygtiggøre deres svømmefærdigheder endnu mere. Der bliver lagt vægt på øvelser, der vil udfordre svømmernes grundfærdigheder samt øvelser, der forbinder deres færdigheder med de fire svømmestilarter.

Som noget nyt ligger holdet for øvede svømmere samtidig med vores Teens and Tweens hold og vores ungdomshold, og der vil forekomme undervisning på tværs af de 3 hold, som forhåbentlig også kan skabe et godt sammenhold på tværs af holdene.

Her vil vi lave sjove aktiviteter som udspring/hop fra vipper, spille vandpolo, svømme som havfruer, klare forhindringsbaner, dykke, lave livredningsaktiviteter - og en hel masse andet… Kun fantasien sætter grænser.

Ligeledes lægges der op til sociale arrangementer på tværs af holdene for at skabe klubsammenhold.



Forudsætninger:
Barnet skal være glad for vand og være klar på nye og sværere udfordringer.

Formål:
Gennem mere systematiske øvelser videreudvikles de fire grundfærdigheder og styrker svømmerens evne til at mestre de fire stilarter, og der arbejdes hen i mod at fortsætte på Teens and Tweens holdet.

Når sæsonen er slut, kan barnet få et diplom. Enten Sælen, som betyder at barnet fortsat er på Øvet holdet i næste sæson, eller Spækhuggeren, som betyder, at nu har barnet opnået alle mål, der er sat i svømmeskolen, og barnet kan evt. fortsætte på Teens and Tweensholdet.

Der vil være mulighed at træne flere gange om ugen, og det giver en reduktion i prisen alt efter aktivitetsniveau. ½ t koster 1098, 1 t koster 1498, 1,5 t koster 1798

OBS! Man er nødt til at tilmelde sig hvert enkelt hold, og så får man pengene retur. (beløbet overføres manuelt og kan forventes retur få dage efter tilmelding)


Sted:
Maglegårdsbadet

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen
Hold i dag

Instagram