Invitation til Julefest for alle medlemmer hos Roskilde svømning.
Kom og vær med til årets sjoveste julefest fyldt med svømning, hygge, dans og leg!
Tag dit svømmetøj og julehumør med og kom og få en fantastisk eftermiddag sammen med os i Roskilde svømning
Hvornår: Torsdag d. 18. december
Tid: Kl. 16.30 - 18.00
Sted:Maglegårdsbadet, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde
Vi glæder os til en magisk eftermiddag med masser af julehygge, sjove aktiviteter og festlige lege i vandet!
Alle kan deltage og vi vil stille med hjælpemidler til dem der normalt bruger det i undervisningen. Dog vil vi gerne have, hvis du er søstjerne, skildpadde eller krabbe, at du har en ledsager med i vandet- ligesom du plejer, for tryghedens skyld.
Svømmer du normalt i varmtvandsbassinet er du også velkommen. Vær dog opmærksom på at vandet i Magle er en del koldere end det du så plejer at svømme i. Vi vil dog i år have et par små badebassiner med lunt vand på kanten hvor de yngste kan sidde og plaske mens ledsager synger med på julesange.
Tilmelding nødvendigt!
Pris 40 kr. pr. medlem. Vi serverer pebernødder/julesmåkager og der uddeles en godtepose til alle tilmeldte medlemmer.
Derudover vil der være salg af popcorn, slushice, kaffe og the.
Såfremt du normalt svømmer om torsdagen skal du stadig tilmelde dig festen, da der ingen almindelig undervisning er denne dag.
Husk badetøj, håndklæde og evt. nissehue.
Vi håber, at se DIG til en hyggelig og festlig dag – lad os kickstarte julen sammen med masser af leg, læring og fælleskab.
Denne dag vil du også kunne hente et personligt håndklæde, hvis du har bestilt sådan et INDEN D. 23/11
Bestil her https://roskilde-svoemning.klub-modul.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=987
Det foreløbige program for julefesten ser således ud
kl. 16.30 bydes alle velkommen
kl. 16.40 er der fælles Aquadance i vandet. Det er også tilladt at være med på kanten
kl.17.00 er der dans omkring juletræet i vandet.
kl. 17.20 er der mulighed for, at lege eller svømme lige hvad man har lyst til. Du er også velkommen til at lave en juletegning ved vores "tegnebord " eller flette en julestjerne ved "kreabordet " Fra kl. 17.20-18 deles der også godteposer ud. Der vil ligeledes være lodtrækningspræmier for alle tilmeldte hver 10. minut.
kl.18.00 TAK FOR IDAG
Glade julehilsener fra
Rikke, svømmeskoleleder og alle de ansatte