Velkommen til Øvede+ – for svømmere med lyst til mere
Alder: 9–14 år
Øvede+ er for børn og unge, der allerede har styr på de grundlæggende svømmefærdigheder – og som er klar til at tage deres svømning til næste niveau. Her svømmer vi længere distancer med fokus på teknisk sikkerhed, legende læring og personlig udvikling.
Holdet er ideelt for svømmere, der:
Kan svømme crawl og rygcrawl med god teknik
Har lyst til at træne i 45 minutter ad gangen
Er klar på nye udfordringer og vil videre med deres svømning
Hvad arbejder vi med?
Undervisningen fokuserer på videreudvikling af basale færdigheder som at dykke, flyde og skabe fremdrift – kombineret med introduktion til nye teknikker og discipliner.
Læringsmål:
Sikker og stilren svømning i crawl og rygcrawl over længere distancer
Kendskab til brystsvømning og butterfly
Sikker vejrtrækning under svømning
Balanceskift fra mave til ryg
Træde vande
Streamline og undervandssvømning
Kendskab til vendinger og hovedspring
Praktisk information
Alder: Fortrinsvis 9–14 år
Træningstid: 45 minutter
Der undervises med masser af tekniske øvelser (drills) og leg, som gør læringen sjov og effektiv
OBS: Ved ventelisteplads eller ønske om holdskift skal du kontakte:
📩 tilmeld@roskilde-svoemning.dk
(Det er ikke tilladt selv at bytte plads)
Ferier og lukketider
Ingen undervisning i skolernes ferieperioder:
Uge 42, juleferien, uge 8, påske, Kristi Himmelfart og pinsen.
Sæsonen slutter i uge 20 for alle svømmeskolehold.
Vi glæder os til at se dig til LEG, LÆRING og FÆLLESSKAB – med fokus på teknik, styrke og svømmeglæde! 🏊♀️💪💙