Velkommen til SØSTJERNERNE
Søstjernerne er for børn, der har brug for tryghed og støtte i vandet. Her er barn og voksen sammen om oplevelsen – og sammen bygger vi vandglæde og selvtillid op, ét plask ad gangen.
Forudsætninger
Holdet er for børn ca. 4–8 år, som ikke er trygge ved at være alene i vandet eller ikke er vant til svømmehallen.
Barnet skal have en fast voksen med i vandet – én voksen pr. barn. Det er ikke muligt at have to børn med én voksen.
Børn, der har brug for ekstra støtte, kan bruge aquaorme – men som udgangspunkt er det den voksne, der støtter barnet fysisk og følelsesmæssigt.
Undervisningsform
Undervisningen kombinerer leg og læring – med fokus på vandtilvænning, bevægelse og selvsikkerhed i vandet.
Vi arbejder ud fra Roskilde Svømnings nye koncept: “Min Svømmebog”
Barnet følger en personlig udviklingsrejse
Vi har små mærkedage, hvor barnet viser, hvad det har lært
Efter hver mærkedag får barnet et klistermærke i sin svømmebog – en synlig og motiverende belønning
Praktisk
Bassintemperatur: 27 grader
For børn der hurtigt bliver kolde, anbefaler vi brug af børnevåddragt. Er barnet træt eller koldt før timen slutter, er det helt okay at afslutte lidt tidligere for at sikre en god oplevelse.
Der er ikke familieomklædning tilgængelig.
Vigtigt at vide
Ved tilbud om ventelisteplads eller ønske om holdskift, skal alt gå gennem:
📩 tilmeld@roskilde-svoemning.dk
(Man må ikke bytte plads internt)
Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at aflyse hold med for få tilmeldte.
Ferie og lukketider
Der er ingen undervisning i skolernes ferier:
Uge 42, juleferien, uge 8, påske, Kristi Himmelfart og pinsen.
Sæsonen slutter i uge 20 for alle svømmeskolehold.
Vi glæder os til at møde jer til LEG, LÆRING og FÆLLESSKAB – i jeres helt eget tempo 💙