Vi får utroligt mange henvendelser disse dage, fra alle jer vandglade medlemmer, OG nye interesserede ang. hvornår vi åbner for den nye sæson 25/26
Her er en lille status.
Vi har, kort efter nytår, afsendt alle vores ønsker for vandtider til Roskilde kommune - men afventer desværre fortsat svar og ikke mindst godkendelsen af disse. Vi har svært ved at gå i gang, da de tider vi kunne ønske ikke helt ligner det vi tilbyder nu. Flere af de tider vi bruger nu til undervisning, er ikke muligt at få godkendt. Roskildebadet ønsker selv, at benytte nogle af deres bassiner til offentlige kunder.
Men fortvivl ikke - så snart Roskilde Badene bekræfter- så sætter vi alle sejl ind, på at lave en helt fantastisk holdplan som har noget, at byde til alle niveau og aldersklasser.
Imellemtiden, kan du tage et kig på vores Facebook side og se, hvordan vores medlemsfest, ministævne og klubmesterskab gik. Sikke en fantastisk weekend i festens og frivillighedens tegn. Det ønsker vi, at fremme endnu mere i de kommende sæsoner.
Håber du er tålmodig og er klar på en fantastisk sæson med LEG, LÆRING og FÆLLESSKAB hos Roskilde svømning.