Kære kommende E-Holdssvømmere og forældre
Velkommen til K-afdeling i Roskilde Svømning.
På E-holdet kommer I til at stifte bekendskab med, hvad det vil sige at være konkurrencesvømmer. Igennem leg, læring og fællesskab vil I opnå nye svømmefærdigheder samt udvikle jeres allerede gode kompetencer i vand. På sigt vil I blive så gode svømmere, at I kan svømme på K-afdelingens andre K hold (D, C, B og A) samt deltage i forskellige svømmekonkurrencer på tværs af landet.
Når I starter i K-afdelingen, så er den vigtigste motivationsfaktor for jeres udvikling, at I synes, at det er sjovt at komme til svømmetræning. Det skal udelukkende være jeres egen svømmeglæde, som motiverer jer til at komme afsted til træning. Dog er det samtidig vores fornemmeste opgave, som jeres trænere, at undervisningen både bliver sjov, men samtidig også tilpas udfordrende, så I forsat har stor lyst til at svømme. Selvom vi desværre ikke kan garantere, at I en dag vinder en OL medalje i svømning, så vil vi gøre alt for at udvikle jer enkeltvis, så I alle bliver super dygtige svømmere! Her er det vigtigt at huske på, at de bedste svømmere er dem, som ikke kan få nok af at tilbringe sin tid i vandet.
Holdet kræver, at du har lavet en aftale med K. afdelingen om at starte op. Det er således ikke muligt, at tilmelde sig uden forudgående aftale.